Hvis du bor i Danmark er du helt sikkert bekendt med NemID, som blev indført første gang tilbage i 2010. NemID er et fælles login til alle danske netbanker og offentlige instancer. De fleste danskere har haft ét eller flere af de berømte nøglekort, som man fik udleveret ved NemIDs begyndelse.
I 2018 blev NemID app’en indført, som gjorde det muligt at undvære nøglekortet i visse situationer og i stedet bruge ens smartphone til at logge ind via NemID.
Sådan logger du ind med NemID
For at logge ind via NemID skal du bruge dit CPR-nummer og en personlig kode. Såfremt du ikke har en personlig kode, kan du få tilsendt en midlertidig kode via brev eller du kan henvende dig til nærmeste borgerservice, som vil udlevere en midlertidig kode til NemID.
Når du har dit CPR-nummer og personlig kode ved hånden skal du taste det ind NemID formularen og tryk “Næste”:
Herefter kommer der en kode på skærmen (i nedenstående tilfælde 7459). På dit fysiske nøglekort skal du herefter finde og indtaste den 6-cifret kode, der er tilknyttet koden på skærmen. Når koden er indtastet trykker du “Log på”.
NemID login via app
Hvis du har NemID app’en installeret på din smartphone, kan du logge ind på NemID ved at trykke “Send”: